DanskCamp

Bliv bedre til at stave og læse gennem sport, spil og leg.
Vores DanskCamp er for deltagere fra 4. - 6. klasse, som vil være bedre til dansk.

DanskCamp – gør faget sjovere og lettere

Hvorfor kommer bolden hoppende og ikke hoppene? Og hvad er forskellen på tryk og tryg? Det danske sprog kan være en udfordring, men på DanskCamp gør vi læring både sjovt og meningsfuldt! Gennem aktiviteter som ordslanger, stavelseskrig og vokalfanger bliver sproget en leg – og vi garanterer, at det hele giver lidt mere mening efter en uge hos os.

Vores unikke læringskoncept kombinerer det faglige og bevægelse, så deltagerne lærer dansk gennem sjove aktiviteter og fysisk engagement. Når kroppen er i gang, bliver det lettere at huske ord og regler – og vigtigst af alt, så tør børnene bruge sproget aktivt.

Campen finder sted på Hellebjerg Idrætsefterskole i uge 31, der byder på fantastiske faciliteter, som deltagerne kan nyde både i og uden for undervisningen. Glæd dig til padeltennis, fodboldgolf, strand og SUP, beachhåndbold og meget mere.

Læs mere nedenfor om campens faglige fokus, og hvordan vi opdeler deltagerne, så alle får mest muligt ud af oplevelsen.

Har dit barn dysleksi? Så tilbyder vi også en målrettet OrdblindeCamp, hvor undervisningen er skræddersyet til børn med ordblindhed.

 

Fællesskab, udvikling og magiske øjeblikke – oplev stemningen

På DanskCamp handler det ikke kun om faglige resultater – det handler om at vokse som menneske. Når deltagerne udfordrer sig selv, opstår der noget helt særligt: Venskaber, selvtillid og en tro på egne evner, der rækker langt ud over campens rammer.

Det er i de små øjeblikke – når en udfordring bliver overvundet, når et nyt venskab blomstrer, eller når en deltager tør række hånden op for første gang – at den sande magi opstår. Sammen skaber vi et trygt og motiverende fællesskab, hvor alle støtter hinanden og oplever, hvor meget de faktisk kan.

LæringsCamp er mere end undervisning – det er en oplevelse, der styrker både hjerne og hjerte.

4.- 6. klassetrin

Her er det primære mål at blive en dygtigere staver.
Der arbejdes med staveproblematikker inden for vokaler og konsonanter:

  • Vokalforveksling
  • Konsonantforveksling
  • Konsonantfordobling
  • Stumme bogstaver
  • Stavelser og de 120 ord

Vores sekundære mål er at blive en bedre læser og finde glæden ved at læse. Vi læser derfor dagligt.

Den primære aldersgruppe er 5-6 klassetrin, men har du mod på at sove ude allerede fra 4. klasse, så er du meget velkommen.

Er du 7. klasses elev og har svært ved faget, så ring gerne til os, så kan vi vurdere om linjen er et match.

 

7.- 9. klassetrin

På denne linje er det primære mål, at arbejde med sin skriftlige fremstilling og blive en bedre skriver.
Eleverne får metoder til at planlægge opgaveskrivningen og arbejder med:

Analyse og fortolkning af forskellige genre
Tegnsætning
Tekstanalyse
Stavning

OBS!
I sommeren 2025 tilbydes dette niveau ikke. Skriv til os for interesse på [email protected] 

DanskCamp i sommerferien

  • 5 dages ophold med overnatning fra mandag til lørdag
  • ​I alt 25 timers undervisning
  • Én underviser per 5-6 deltager
  • Uddannet lærere og lærerstuderende
  • Daglig personlig opfølgning for alle deltagere
  • Faglig vurdering ved ankomst
  • Niveaudifferentieret undervisning
  • Mulighed for tilkøb af udviklingssamtale (299 kr.)
  • Daglige sociale aktiviteter m. instruktørteamet
  • 3 hoved- og 3 mellemmåltider
  • Nye venner og et fantastisk fællesskab
  • T-shirt og drikkedunk ved ankomst
  • Diplom

Pris: 4995,-

Tilmeld nu – betal senere!

Ved tilmelding til en af vores camps kan du vælge mellem to betalingsformer – straksbetaling eller ratebetaling.

Ratebetaling

Ved ratebetaling betaler du ved tilmelding et depositum, og så bestemmer du selv, hvornår du indbetaler resten (dog senest 4 uger før campstart).

Du vælger selv:

  • Hvornår du indbetaler
  • Over hvor mange gange (antal rater)
  • Samt hvilket beløb du indbetaler pr. gang

Dette gør du på Min Side

Udviklingssamtale

En udviklingssamtale er en mundtlig overlevering fra lærer til jer forældre af barnets arbejde og udvikling gennem campen. Yderligere vil der være et fokus på barnets faglige udfordringer og styrker, som kan bruges til videreudvikling både i skolen og i hjemmet.

Samtalen indeholder også konkrete forslag til det videre arbejde, som jo er det, der skal sikre, at barnet bliver ved med at udvikle sig positivt, når han/hun kommer tilbage til skolen.

Samtalen varer 10-15 minutter og selve overleveringen sker på afhentningsdagen. Tidspunkt tildeles inden campstart.

En udviklingssamtale kan tilkøbes for 299 DKK ved tilmelding.

dansk camp

En faglig støtte efter DanskCamp

En skoleven er for dig, der gerne vil fortsætte den positive udvikling efter camp. Skolevennen kan støtte op omkring lektierne fra skolen, genopfriske metoder og øvelser fra camp og lukke nogle af de sidste huller. Selve undervisningen foregår online, så din lokation i landet er ingen udfordring.

Forløbet kører over 10 uger, 1 time om ugen, medmindre andet aftales, og koster 3000 DKK. Skolevenner kan bookes efter camp.

Læs mere om skoleven her

Vi tilbyder faglig støtte efter campen med det vi har valgt at kalder skoleven

Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Kan du ikke finde svar på det du søger? Du er velkommen til at ringe på tlf. 31509850 eller skrive en mail til [email protected]


Oplev en ny side af dansk

Det nok de færreste børn og unge, som vil nævne danskundervisning, som en god sommerferie beskæftigelse. Men det er nok også de færreste børn, som forbinder danskundervisning med sjov, bevægelse og fællesskab. På vores LæringsCamps kan du blive en del af en DanskCamp, hvor undervisningen hovedsageligt består af sjove læringsaktiviteter med udgangspunkt i bevægelse, spil og sport. LæringsCamp er alt andet end en almindelig sommerskole. Her vil du opleve en DanskCamp, som fokuserer på at skabe en betydelige faglig udvikling samtidig med, at glæden og gejsten for faget (gen)findes.

På vores DanskCamp har vi altid et øje på, at bevægelse i undervisningen både understøtter forståelsen for emnet og er med til at gøre den pågældende læringsaktivitet sjov.

Et unikt læringsfælleskab

Ordslange, navneordstafet og konsonantfanger er kun få af mange læringsaktiviteter, som du kan møde på vores DanskCamp. Hvis du har brug for et fagligt boost i danskfaget og har lyst til at gøre det blandt nye venner og i et unikt fællesskab, så er DanskCamp lige noget for dig!
På DanskCamp skaber vi et trygt læringsmiljø, hvor dit barn både vil udvikle sig fagligt og få større tro på egne evner. Vores dygtige instruktører står dagligt for sjove aktiviteter, der har til formål at ryste deltagerne sammen på kryds og tværs, hvilket bidrager til et trygt og hyggeligt læringsmiljø.

Vi garanterer, at dit barn kommer hjem med masser af nye venner, klogere på sig selv og med virkelig sjove og gode oplevelser i bagagen.

Vi tror på at glæde er nøglen til læring og at de faglige succesoplevelser opnås igennem bevægelse, aktiviteter, lege og spil, der alle har et læringsmæssigt fokus

Få tro på egne evner

Kender du til ikke at turde række hånden op i timen? “Hvad tænker de andre mon om mig, hvis jeg siger noget forkert?”. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene.

Gennem små læringsværksteder, som er rykket langt væk fra klasselokalet, og hvor der er plads til at grine, løbe og lege, skaber vi et trygt læringsmiljø. På DanskCamp er der plads til fejl, og du skal derfor ikke føle dig nervøs for at gøre noget forkert. Vi har nemlig fokus på, at du skal have en masse succesoplevelser med danskfaget, så det også bliver sjovt og trygt at lære dansk fremadrettet. Vi håber du er klar på en sjov og spændende uge fyldt med nye oplevelser.

Vi tror på at glæde er nøglen til læring og at de faglige succesoplevelser opnås igennem bevægelse, aktiviteter, lege og spil, der alle har et læringsmæssigt fokus

Få deltagere pr. underviser

På DanskCamp er dit behov i højsædet. Vi tilpasser undervisningen efter dit behov og niveau – og med fem elever pr. underviser sørger vi for, at ingen bliver hægtet af og mister koncentrationen. Vi har klare læringsmål og sikrer en betydelig faglig udvikling.

Hver aften har du samtaletid med din kontaktlærer, hvor I sammen har mulighed for at samle op på dagen og du kan give udtryk for, hvordan du har oplevet dagens undervisning. Det er vigtigt og et klart mål for os at skabe et spændende og trygt læringsmiljø, så du har lyst til at lære mere og mere.

Andre forældre siger

REMA 1000 Danmark har været en tæt og vigtigt samarbejdspartner hos Din Camp i mange år. De er med til at støtte os og give mange børn, unge og familier muligheden for at få en masse fede campoplevelser.
Vores deltagere er ikke i tvivl
4.5 ud af 5. Baseret på 90+ anmeldelser.