OrdblindeCamp

På OrdblindeCamp gør vi dansk til en leg gennem sport, spil og bevægelse
For alle fra 4.- 6. klasse

Ordblindecamp – Tro på dig selv og dine evner

Føler du dig nogle gange anderledes, fordi læsning og stavning er sværere for dig end for andre? Synes du, det kan være pinligt at spørge om hjælp… igen? Uanset om du har kendt til din ordblindhed længe eller først lige har fået det bekræftet, er du ikke alene.

På OrdblindeCamp møder du andre, der forstår dine udfordringer – og sammen skaber vi et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor du får redskaber og selvtillid til at tackle din ordblindhed. Her handler det ikke kun om at blive dygtigere, men også om at genfinde glæden ved at lære. Og så garanterer vi, at du tager hjem med nye venskaber, stærkere tro på dig selv og en masse sjove oplevelser i rygsækken!

OrdblindeCamp er en del af LæringsCamp og afholdes sammen med dansk, engelsk og matematik linjerne. Campen afholdes uge 31 på Hellebjerg Idrætsefterskole, der byder på fantastiske faciliteter, som deltagerne kan nyde både i og uden for undervisningen. Glæd dig til padeltennis, fodboldgolf, strand og SUP, beachhåndbold og meget mere.

Læs mere om campens faglige fokus nedenfor.

Tilmeld dig her

Fællesskab, udvikling og magiske øjeblikke – oplev stemningen

På LæringsCamp handler det ikke kun om faglige resultater – det handler om at vokse som menneske. Når deltagerne udfordrer sig selv, opstår der noget helt særligt: Venskaber, selvtillid og en tro på egne evner, der rækker langt ud over campens rammer.

Det er i de små øjeblikke – når en udfordring bliver overvundet, når et nyt venskab blomstrer, eller når en deltager tør række hånden op for første gang – at den sande magi opstår. Sammen skaber vi et trygt og motiverende fællesskab, hvor alle støtter hinanden og oplever, hvor meget de faktisk kan.

LæringsCamp er mere end undervisning – det er en oplevelse, der styrker både hjerne og hjerte.

Det arbejder vi med på OrdblindeCamp

Vi ved, at dansk kan være en udfordring, når man er ordblind. Derfor skruer vi op for gentagelser, ned for tempoet og sørger for, at læring sker i et trygt og motiverende fællesskab.

Vi arbejder aktivt med læse- og skriveteknologi (LST), så husk at medbringe din telefon og computer med de hjælpeprogrammer, du bruger i skolen.

Undervisningen er en del af et kreativt læringsunivers fyldt med spil, sport og sjove aktiviteter – alt sammen skræddersyet til ordblinde elever, så læring bliver en positiv oplevelse

Undervisningens indhold er udarbejdet i samarbejde med ordblinde-eksperter. Underviserteamet består af lærere, der alle har modtaget et kursus i ordblindhed, samt en fagleder, der har ekspertise i ordblindhed.

Tilmeld dig her

Undervisningen består af stave- og læsetræning, LST-værktøjer og coaching

På dansklinjen arbejdes der med at støtte deltagerne til at finde sig bedre tilrette med at være i ordblindevanskeligheder, at se muligheder frem for begrænsninger og give redskaber til at klare skolen på lige fod med sine jævnaldrende. Dette sker igennem:

Undervisning: Via kreative læringsaktiviteter, vil der være varieret stavetræning, skrivetræning og læsetræning, som henvender sig specifikt til børn og unge i ordblindevanskeligheder.

LST-værktøjer: I undervisningen anvendes elevernes vante it-programmer samt mobilen. Vi gennemgår de forskellige værktøjer undervejs.

Coaching: Hver elev modtager undervejs coaching i form af individuelle samtaler og gruppesamtale med fokus på at leve et godt liv med ordblindhed.

Prisen for en OrdblindeCamp

5495 DKK

Prisen inkluderer:

  • Seks dages ophold med overnatning fra mandag til lørdag
  • I alt 20 timers undervisning
  • 5 timers coaching -“Mig og min ordblindhed”
  • Én underviser pr. 5 deltager
  • Engagerede og dygtige undervisere og instruktører.
  • Daglige aktiviteter med fokus på det sociale og fællesskabet
  • En del af et unikt fællesskab
  • 6 måltider dagligt
  • Mulighed for padel og andre fede faciliteter
  • Den officielle camp T-shirt
  • Drikkedunk
  • Diplom

Tilmeld nu – betal senere!

Ved tilmelding til en af vores camps kan du vælge mellem to betalingsformer – straksbetaling eller ratebetaling.

Ratebetaling

Ved ratebetaling betaler du ved tilmelding et depositum, og så bestemmer du selv, hvornår du indbetaler resten (dog senest fire uger før campstart).

Depositum kan variere alt afhængig af hvilken camp der er tale om.

Du vælger selv:

  • Hvornår du indbetaler
  • Over hvor mange gange (antal rater)
  • Samt hvilket beløb du indbetaler pr. gang

Dette gør du på Min Side

Udviklingssamtale

En udviklingssamtale er en mundtlig overlevering fra lærer til jer forældre af barnets arbejde og udvikling gennem campen. Yderligere vil være et fokus på barnets faglige udfordringer og styrker, som kan bruges til videreudvikling både i skolen og i hjemmet.

Samtalen indeholder også konkrete forslag til det videre arbejde, som jo er det, som skal sikre, at barnet bliver ved med at udvikle sig positivt, når han/hun kommer tilbage til skolen.

Samtalen varer 10-15 minutter og selve overleveringen sker på afhentningsdagen. Tidspunkt tildeles inden campstart.

En udviklingssamtale kan tilkøbes for 299 DKK ved tilmelding.

En faglig støtte efter Camp

En skoleven er for dig, der gerne vil fortsætte den positive udvikling efter camp. Skolevennen kan støtte op omkring lektierne fra skolen, genopfriske metoder og øvelser fra camp og lukke nogle af de sidste huller. Selve undervisningen foregår online, så din lokation i landet er ingen udfordring.

Forløbet kører over 10 uger, 1 time om ugen, medmindre andet aftales, og koster 3000 DKK.

På OrdblindeCampen tilbydes forløbet af Lene Stisen, der til dagligt er ejer af Laeselaering.dk

 

Læs mere om skoleven her

Vi tilbyder faglig støtte efter campen med det vi har valgt at kalder skoleven

Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Kan du ikke finde svar på det du søger? Du er velkommen til at ringe på tlf. 31509850 eller skrive en mail til [email protected]


Aktiv og sjov læring

På vores OrdblindeCamp består undervisningen hovedsageligt af sjove læringsaktiviteter med udgangspunkt i bevægelse, spil og sport.

Ordblindeundervisningen er udviklet i samarbejde med OrdblindeXperter,  som har mange års erfaring med ordblindhed og ordblindevenlig undervisning.

Indholdsdelen har fokus på LST-værktøjer og det at være ordblind. Undervisningen er tilrettelagt ud fra nyere forskning og viden om ordblindevenlig undervisning.

Der er rig mulighed for at spørge løs igen og igen, uden at det på noget tidspunkt bliver pinligt. Vi har ligeledes ekstra undervisere med, der har erfaring med ordblindhed.

Faglige succesoplevelser

Ordslange, Bingo og twister er kun få af mange læringsaktiviteter, som du kan møde på vores OrdblindeCamp. Hvis du som ordblind har brug for et fagligt boost i dansk og har lyst til at gøre det blandt nye venner og i et unikt fællesskab med andre ordblinde, så er denne camp lige noget for dig!

På ordblindecampen skaber vi et trygt læringsmiljø, hvor du både vil udvikle dig fagligt og få større tro på egne evner. Vores dygtige instruktører står dagligt for sjove aktiviteter, der har til formål at ryste deltagerne sammen på kryds og tværs, hvilket bidrager til et trygt og hyggeligt læringsmiljø.

På Ordblindecampen er der rig mulighed for, at du kommer hjem med masser af nye venner, blive klogere på dig selv og med virkelig sjove og gode oplevelser i bagagen.

Med ekspertise indenfor aktiv sprogtilegnelse og begrænsning af nervøsitet ved fremmedsprog har Din Camp udviklet et indlæringskoncept, som har fokus på indlæring gennem bevægelse og sport. Når du lærer på OrdblindeCamp har du altid et ekstra element, som din ordblindhed ikke påvirker – din krop.

Læring gennem leg, bevægelse og sport

Med ekspertise indenfor aktiv sprogtilegnelse og begrænsning af nervøsitet ved fremmedsprog har Din Camp udviklet et indlæringskoncept, som har fokus på læring gennem bevægelse og sport. Når du lærer på OrdblindeCamp har du altid et ekstra element, som din ordblindhed ikke påvirker – din krop.

Når du lærer gennem kroppen, vil du kunne finde tryghed i, at du har din krop til at hjælpe dig i aktiviteterne. Dette kan både være på forhindringsbaner, i stafetter eller i et helt tredje element. Men fælles er, at du altid vil kunne bruge kroppen til at hjælpe dig i vores sprogaktiviteter.

OrdblindeCamp arbejder vi aktivt med børn og unges nervøsitet. Udover at skabe et trygt læringsmiljø med fokus på succesoplevelser, arbejder vi med selvtilliden og selvopfattelsen i faglige situationer.

Tryghed og selvtillid

”Ej, hvad tænker de andre mon om mig, hvis jeg siger noget forkert?”, ”Lyder jeg mon dum, når jeg snakker?”, ”Har jeg overhovedet forstået det rigtigt?”. Disse tanker tænker mange elever ude i de danske skoler. Men i forhold til nervøsitet i undervisningen er der nogle fællestræk hos børn og unge med ordblindhed. På OrdblindeCamp arbejder vi aktivt med denne nervøsitet. Udover at skabe et trygt læringsmiljø med fokus på succesoplevelser, arbejder vi med selvtilliden og selvopfattelsen i faglige situationer.

Oplevelsen af at være i en gruppe, som har de samme udfordringer og samme mål, giver en helt særlig oplevelse og perfekte rammer til udvikling.

Andre forældre siger

Sammen med OrdblindeXperterne har vi ekspertise og mange års erfaringer med at undervise og vejlede elever, forældre og lærere/skoler ift. ordblindhed.
Arbejdernes Landsbank støtter vores læringscamps, og har gjort det i mange år. Vi er utrolig stolte over, at Arbejdernes Landsbank har kastet deres kærlighed på Din Camp og er med til at støtte Danmarks ungdom.
REMA 1000 Danmark har været en tæt og vigtigt samarbejdspartner hos Din Camp i mange år. De er med til at støtte os og give mange børn, unge og familier muligheden for at få en masse fede campoplevelser.
Vores deltagere er ikke i tvivl
4.5 ud af 5. Baseret på 90+ anmeldelser.